Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kirsten Lehfeldt

Oprindelig forfatter EHvi

Kirsten Lehfeldt, f. 1952, dansk skuespiller, uddannet på Aarhus Teater 1976, og fik sit store gennembrud på Aalborg Teater 1980 i titelrollen som Piaf af Pam Gems. Hendes talent spænder vidt, både i karakterfaget og som revyskuespiller. I 1985 spillede hun sammen med Søs Egelind i satireprogrammerne KLIKK på tv. Det blev starten på et langt samarbejde, hvor ‘Søs og Kirsten’ i shows som Latterens lange arm I 1992 og Latterens lange arm II 1995, Kongeriget 1998 og Med på en kigger 2003 hudfletter danskerne og især mandschauvinismen, udstillet i en række prototyper som verdensmændene Finn og Gunnar og de ølglade Carsten og Helge. Gift med Stig Hoffmeyer, mor til Mille Hoffmeyer Lehfeldt.

Roller i: Pippi Langstrømpe 1978; Glasmenageriet Folketeatret 1983; Lærenemme Rita Betty Nansen Teatret 1983; En Skærsommernatsdrøm Betty Nansen Teatret på ØstreGasværk 1986; Samme tid, næste år Privat Teatret 1992; Idioten Aveny Teatret 1992; Glade dage Hippodromen 1995 & Grønnegårds Teatret 2007; Maskarade Folketeatret 2001; Guitaristerne Mungopark 2005.

Teaterpriser: Henkel-Prisen, Marguerite Vibys Jubilæumsfond, Reumert-Prisen (Årets cabaret/show).

Annonce

Bibliografi: Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Hvidt: Kirsten Lehfeldt i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 12. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428926