Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jan Hertz

Oprindelig forfatter BJ

Jan Hertz, f. 1949, dansk skuespiller, instruktør og teaterleder. Efter kun ét års elevtid på Aarhus Teater 1973-74 tog H initiativ til at skabe et populært kvalitetsteater, og som leder af turnéteatret Gentofte Scenen 1979-84 med hjemmescene på Bellevue Teatret, præsenterede han en række af tidens nye musikalske forestillinger, bl.a. Pam Gems’ Milord 1981 med Lisbet Dahl som sangerinden Piaf og Anthony Newley og Leslie Bricusses musical Stop verden, jeg vil af 1982, hvor H selv spillede hovedrollen. I 1980'erne og 1990'erne udviklede han sig som en stilsikker musical-, operette- og revyinstruktør, og under hans ledelse 1989-96 gjorde han Amager Scenen til et velfungerende musikalsk underholdningsteater med opsætninger som Ralph Benatzky og Hans Müllers Sommer i Tyrol 1992 og Rodgers & Hammersteins The Sound of Music 1994, men forlod det alligevel pga. dens stramme økonomi. 1999-2001 underholdningschef i Tivoli.

Jan Hertz' egen hjemmside

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birthe Johansen: Jan Hertz i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428402