Hella Joof, f. 1962, dansk skuespiller og filminstruktør, uddannet Odense Teater 1990. Har bl.a. medvirket i Hans Kragh-Jacobsens Kapok Det Danske Teater 1991, Line Knutzons Splinten i hjertet Aveny Teatret 1991 og Alexandre Dumas père/Thomas Mallings De tre musketerer Det Danske Teater 1996, samt på Grønnegårds Teatret Ida Maria Rydéns Absolut Holberg 2000 og hovedrollen i Shakespeares Trold kan tæmmes 2004. J er dog især kendt for sine komisk-ironiske figurer i satiregruppen Det Brune Punktum, samt børne-tv og sit filmarbejde, både som skuespiller og instruktør.

Teaterpriser: Reumert-Prisen (Årets show).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig