Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Flemming Jensen

Oprindelig forfatter EHvi

Flemming Jensen, f. 1948, dansk skuespiller og tekstforfatter, uddannet lærer. Debuterede i Rottefælden 1979. Hans gemytlige og småsnakkende facon dækker over en ofte kras samfundssatire. Han har haft sit eget tv-show Jensen-tonajt 1988 og skrevet og medvirket i tv-julekalenderne om Nissebanden DRtv 1984, 1988 og 2003. Han viste en ny og spændende side af sit talent som den kyniske politiske strateg i sin bearbejdelse af Alistair Beatons Spindoctor på Nørrebro Teater 2002.

Dramatiske værker: Let’s Kick Ass 2005; Dronningen af Malmø 2006 Nørrebro Teater.

Teaterpriser: Initiativprisen, Årets Revyforfatter, Årets Æreskunstner.

Annonce

Bibliografi: Jensen, F Vejledning i sælfangst 1975, Ímaqa 1999 Den sure humorist 2000.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Hvidt: Flemming Jensen i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428591