Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Emmas Dilemma

Oprindelig forfatter BJ

Emmas Dilemma, satirisk kvindelig revy-gruppe, samlet 1995 af filminstruktøren Lotte Svendsen med forestillingen Emmas Dilemma på Kaleidoskop, deraf gruppens navn. Oprindelig bestod E af Trine Appel, Anne-Grethe Bjarup Riis, Louise Mieritz og Sofie Stougaard, der er blevet suppleret med Helle Dolleris og Mette Horn. Gruppen har i skiftende besætninger været en del af repertoiret på bl.a. Aveny Teatret med deres egen Danser med Ulla Terkelsen 2002 og Lotte Svendsens Den store mandolinfeber 2004. E blev 2001 en del af DR2s fredagsunderholdning med sin anarkistiske humor, provokerende leg med tidens tabuer og kultfigurer som ‘Damen med de blå tænder’ i Mette Horns skikkelse og fik 2001 Den gyldne Havfrue af WIFT – Women in Film & Tv.

Bibliografi: Emmas Dilemma (portræt-program) DR2 2003.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birthe Johansen: Emmas Dilemma i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427912