Caféteater, en benævnelse for teaterrum indrettet som en café i modsætning til mere folkelige og større serveringsteatre. At der kan spilles teater i serveringsrum kendes tilbage fra begyndelsen af 1800-tallet, hvor der i franske caféer, tyske knejper og engelske salooner og pubber kunne være organiseret optræden; det er fx herfra den britiske music-hall-tradition udspringer. I Danmark havde man især i Kbh. i midten af 1800-tallet særlige sangerindeknejper, hvor en forhøjning et sted i rummet agerede tribune for forskellige former for optræden. I dag overlever traditionen i sangerindepavillonen Bakkens Hvile på Dyrehavsbakken. I 1920'erne fik C en ny betydning, da forskellige avantgardebevægelser, der ønskede at bringe kunsten ud til folket, begyndte at spille i caféer; berømt er fx dadaisternes Cabaret Voltaire i Zürich 1915. C er således i en moderne betydning af ordet knyttet til et kunstpolitisk engagement. I USA opstod C i New York i midten af 1900-tallet (Caffe Cino, Café La Mama) som en reaktion på de kommercielle Broadwayteatres negligering af nyskabende amerikansk dramatik. I 1966 åbnede i Paris caféteatret La Vielle Grille, der spillede samtidige dramatikeres progressive og ofte politisk tematiske stykker og blev model for en række parisiske caféteatre. Med inspiration herfra opstod i 1972 CaféTeatret i Kbh., hvor hovedvægten også er lagt på nyskreven, debatskabende dramatik.