Jorge Andrade, 1922-84, brasiliansk dramatiker og forfatter. Med sin baggrund i én af staten São Paulos største godsejerfamilier delte A sit liv mellem overklassens landliv og det borgerlige byliv, og hans dramatik kan inddeles i to emnekredse, som omhandler dels det traditionsbundne liv på landet, fx O Telescópio 1954, A moratória 1955, Pedreira das Almas 1956 og Vereda da salvacão 1964, og dels det moderne storbyliv som i Os ossos do barão 1962, men overordnet er den en skildring af dekadencen begge steder. As bedste værk er Marta, A Árvore e o Relógio 1970, som består af en cyklus på ti værker.

Bibliografi: Hilger, G Selbstdarstellung und Gesellschaftsbild im Werk des brasilianischen Dramatikers Jorge Andrade 2001.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig