Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gerald Thomas

Oprindelig forfatter ASca

Gerald Thomas, f. 1954, brasiliansk instruktør og dramatiker. T startede som billedkunstner, hvilket har præget hans teaterstil markant. I et overvældende billedsprog væver han drømmeagtige sekvenser sammen med abstrakt musik, selvbiografiske referencer (‘the wandering Jew’) og litterære citater af forfattere som Beckett og Franz Kafka, som fx i hans debut Quatro vezes Beckett 1985. Op gennem 1990'erne skabte han en række happenings og rave parties i São Paulo og Rio de Janeiro. G har samarbejdet med teaterfolk verden over: fra La Mama og komponisten Philip Glass til Heiner Müller. I Danmark har han gæstespillet med sit kompagni Opera Seca i Kanonhallen med The Flash and Crash Days 1992, The Empire of Half Truths og Unglauber 1994 samt skrevet og instrueret Chief Butterknife and the Haunting Spirit of his Archenemy, Kryptodick Dr. Dantes Aveny 1996.

Bibliografi: Fernandes, S Gerald Thomas em Cena, Memória e Invenção 2000; George, D Flash and Crash Days: Brazilian Theater in the Post-Dictatorship period 1996.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Alette Scavenius: Gerald Thomas i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430398