Enrique Vargas. En scene fra Vargas’ sanseforestilling Skyggens overraskelser opført af Teatro de los Sentidos til H.C. Andersenåret 2005 i Kanonhallen.

.

Enrique Vargas, f. 1940, colombiansk dramatiker og instruktør. Efter sin instruktøruddannelse i Bogotá studerede V teaterantropologi i Michigan og animation i Prag. Han flyttede til New York i 1960'erne og instruerede for Gut Theatre i Harlem, La Mama og Bread and Puppet Theatre. Tilbage i Colombia blev han leder af det Teatervidenskabelige Institut ved Bogotás Universitet, hvor han 1984-90 bl.a. underviste i Dramaturgía de la Imagen Sensorial (Studier i sansebilleder), hvilket førte til oprettelsen af Teatro de los Sentidos i 1993 og hans labyrintiske sanse-forestillinger, El Hilo de Adriadna 1988, Oráculos 1995 (Århus Festuge 1997), La Memoria del vino 1999 og El echo de la sombra 2005 (Skyggens overraskelser Kanonhallen 2005), som blev skabt på foranledning af H.C. Andersen-Fonden. Siden 2004 har teatret haft base i El Polvorí i Barcelona.

Teatro de los Sentidos' hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig