• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Luigi Pirandello

Oprindelig forfatter KeKv

Luigi Pirandello. Seks personer søger en forfatter opført på Betty Nansen Teatret i 1925, blot fire år efter ur-premieren. Fru Nansen instruerede selv, f.v. Kaj Holm (i mørkt tøj), Henrik Bentzon (i sort skjorte), Valborg Voss-Christensen (i lang kjole), Ellen Carstensen Reenberg (med hat), Holger Reenberg (stående), Robert Schmidt (siddende) og Charles Wilken med manuskript under armen.

Luigi Pirandello. Seks personer søger en forfatter opført på Betty Nansen Teatret i 1925, blot fire år efter ur-premieren. Fru Nansen instruerede selv, f.v. Kaj Holm (i mørkt tøj), Henrik Bentzon (i sort skjorte), Valborg Voss-Christensen (i lang kjole), Ellen Carstensen Reenberg (med hat), Holger Reenberg (stående), Robert Schmidt (siddende) og Charles Wilken med manuskript under armen.

Luigi Pirandello, 1867-1936, italiensk dramatiker. P var en for længst etableret prosaforfatter, da han 1916 brød igennem som dramatiker med Liolá, det første af 4 sicilianske folkelivsstykker. Med Sei personaggi in cerca d’autore 1921 (Seks personer søger en forfatter Betty Nansen Teatret 1925) og Enrico IV 1922 (Henrik IV DRtv 1968, Det Kongelige Teater 1974) fulgte den internationale berømmelse.

Med Ps syn på mennesket som en skuespiller i en falsk og konstrueret illusionsverden syntes teatret et oplagt medium. Alle konstruerer vi os en maske, skrev han i essayet L’humorismo 1908 (On humor 1974). Men bag den ydre maske skjuler sig andre masker, der ofte ikke stemmer overens med den officielle, og, tilføjer han, ‘intet er sandt’. Personlighedens fragmentering var ikke et originalt tema, men få har som P ført relativismen ud i sin yderste konsekvens. Det gennemgående tema i hans dramatik er den svigtende kommunikation mellem mennesker og umuligheden af at forstå sig selv og andre. Ved at gøre scenen til et rum for kritisk analyse og refleksion sprænger P det realistiske dramas rammer. Selv karakteriserede han sig som en ‘filosofisk’ forfatter i modsætning til den ‘historiske’, der kun er interesseret i at fortælle en historie.

I 1925 fik P med støtte fra Benito Mussolini sit eget teater i Rom: Teatro d’Arte. Han meldte sig tidligt ind i fascistpartiet og forlod det aldrig, selvom han følte sig stadig mere uforstået i sit hjemland. Han er en forholdsvis sjældent opført dramatiker herhjemme. I sit stykke Nøgne masker Aarhus Teater 1987, den samme titel som P brugte som samlebetegnelse for sine skuespil, udfordrede Svend Åge Madsen P til en fiktiv duel med Freud.

Annonce

Dramatiske værker: Cosi è si vi pari 1917 (Alle har ret Dagmarteatret 1925); Vestire gli ignudi 1922 (Nøgen Riddersalen 1956); Trovarsi 1930 (At finde sig selv DRradio 1938); Questa sera si recita a soggetto 1930 (I aften improviserer vi Folketeatret 1956); I giganti della montagna (Kæmperne fra bjerget ufuldendt, opf. 1937).

Teaterpriser: Nobelprisen i litteratur.

Bibliografi: Pirandello, L/Jansen,S& Petersen, L W Luigi Pirandello: Nøgne masker. Udvalgte teaterstykker 1990; Bassnett-McGuire, S Luigi Pirandello 1983; Klem, L Pirandello og dramaets krise 1977; Mostrup, J The Structural Patterns of Pirandello’s Work 1972.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kela Kvam: Luigi Pirandello i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429625