Luca Ronconi, f. 1933, italiensk instruktør, debut 1963 med Carlo Goldonis La buona moglie. I 1960'erne markerede R sig som avantgardeinstruktør med revolutionerende Shakespeareforestillinger og fik sit internationale gennembrud 1969 med sin totalteaterbearbejdning af Ludovico Ariostos Orlando Furioso (Holstebro, Lindøværftet og DRtv 1970). Æstetisk abstraktion prægede Rs senere forestillinger. 1989-94 var han teaterchef for Teatro Stabile Torino, fra 1994 i Rom og 1999-2004 for Piccolo Teatro di Milano, som han derefter blev kunstnerisk leder af.

Bibliografi: Melanese, C Luca Ronconi e la realtà del teatro 1973.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig