Eleonora Duse, 1859-1924, italiensk skuespiller, var ved siden af Sarah Bernhardt, som hun ofte konkurrerede med inden for det samme repertoire af franske salondramaer, tidens største primadonna. Hun spillede uden sminke og var berømt for sit udtryksfulde ansigt, smukke hænder og ekspressive kropssprog. Særlig feteret blev hun for sine fremstillinger af de tragiske kvindeskikkelser i Gabriele d’Annunzios neoromantiske dramaer. Hun var en stor beundrer af Edward Gordon Craig og spillede Rebecka West i hans symbolistiske opsætning af Ibsens Rosmersholm i Firenze i 1906. I 1895 og 1906 gæstespillede hun på Folketeatret i Kbh.

Bibliografi: Sheehy, H Eleonora Duse 2003.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig