Carlo Gozzi, 1720-1806, italiensk dramatiker, engageret i mangeartet polemik mod tidens nye idéer især mod Carlo Goldonis nye realisme og præsentation af lavere sociale lag. Som modtræk forfattede G i 1760'erne ti Fiabe, sceniske eventyrspil, for de traditionelle commedia dell’arte-masker, skabt for Truffaldino-spilleren Antonio Sacchis trup. G blandede genrer, dialekter, vers og prosa, samtidssatire og eventyrligheder og blev en inspiration for bl.a. de tyske romantikere og for avantgardister som Meyerhold og Jevginij Vakhtangov. Berømte, ikke mindst som operaer af hhv. Giacomo Puccini og Sergei Prokofiev, er Gs Turandot 1762 og L’amore delle trois melanrance 1761 (Kærligheden til de tre appelsiner). I Danmark udkom hans dramatik i 1821 og 1825.

Bibliografi: DiGaetani, J L Carlo Gozzi: a life in 18th century Venetian theatre, an afterlife in opera 2000; Schandorff, S Goldoni og Gozzi 1874.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig