Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

totalteater

Oprindelig forfatter EEC

totalteater, en teaterform, der tilhører den historiske avantgarde, båret af idéer om et teaterrum, der nedbryder den traditionelle adskillelse mellem scene og sal og udnytter dette til en fysisk involvering af publikum med et sansebombardement med alle et teaters virkemidler. T kan have som sigte at nedbryde adskillelsen mellem teater og socialt liv, som det fx efter den russiske revolution var tilfældet med masseteaterfremstillinger af de første revolutionsdages forløb omkring Vinterpaladset i St. Petersborg 1917.

Arkitekten Walter Gropius, leder af Bauhaus, tegnede 1927 et aldrig realiseret projekt for et T til Erwin Piscator med inspiration fra Richard Wagners Gesamtkunstwerk og Max Reinhardts Grosses Schauspielhaus, det tidligere Zirkus Schumann, som han overtog ombygget 1919 med plads til 3.500 tilskuere.

I Danmark gæstespillede Luca Ronconi 1970 med Ludovico Ariostos Orlando Furioso, der inspirerede Kaspar Rostrup til T på Gladsaxe Teater med Holbergs Niels Klims underjordiske rejse 1973 og en række andre forestillinger. T kan siges at være knyttet til teaternavne som Adolphe Appia, Antonin Artaud, Living Theatre, Jerzy GrotowskisTotal act og flere performanceteatre.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Exe Christoffersen: totalteater i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 16. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430448