Son et lumière, fr. ‘lyd og lys’, en fransk opfindelse af Paul Robert-Houdin 1. gang afviklet på Château de Chambord ved Blois 1952. I dag benyttes SEL især i Frankrig og England. SEL er en beretning om et steds historie på selve stedet, og kan have flere former: 1) Vha. teaterlys, projektioner, lydvirkninger og fortælling forstærkes en oplevelse af en berømt bygning, et monument eller lignende og historiske begivenheder, der knytter sig dertil. 2) Kæmpeshows med alle tænkelige lys- og lydeffekter, musikere og hundredvis af optrædende i optrin og tableauer som fx i A la Cour du Roy François et stort kollektivt projekt udviklet over mange år om renæssancen i Amboise. 3) Multimediekoncerter, der skaber et unikt værk ud af omgivelserne ved en særlig lejlighed som fx Jean Michel Jarres Milleniumkoncert ved pyramiderne i Giza 2000, Akropolis 2001 og en regnvåd hyldest til en vindmøllepark i Nordjylland 2002.

Fédération Française des Fêtes et Spectacles Historiques' hjemmeside

Renaissance Amboise' hjemmeside

Jean Michel Jarres hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig