Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sociodrama

Oprindelig forfatter JoAnd

sociodrama, lat. socius ‘fælles’, gr. dran ‘handling’, en form for improvisationsteater, der beskæftiger sig med forholdet mellem menneske og samfund. I modsætning til psykodrama, der også er opfundet af den rumænskfødte, men Wien-uddannede læge og psykoterapeut Jakob Levy Moreno, står kollektivet i centrum. S indeholder tre grundfaser: 1) Introduktion eller opvarmning, hvor et emne og en situation aftales i gruppen, 2) fælles improvisation over emnet og 3) analyse og perspektivering, hvor deltagerne diskuterer forløbet og de løsninger, der er blevet foreslået. S er en kropslig, emotionel og kognitiv bearbejdelse af et samfundsrelevant emne og benyttes i mange uddannelser og til problemløsning i organisationer. I Skandinavien har især den svenske læge og sociodramatiker, Björn Magnér, inspireret S.

Bibliografi: Magnér, B Medveten människa – en metod att utforska förhållandet mellan individ och samhälle 1976 & Hur vet du det? Socioanalys i praktiken 1980; Sternberg, P & Antonina, G Sociodrama: Who’s in your shoes? 1994.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Andreasen: sociodrama i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430129