samisk teater

Samisk teater, spilles af sámi (samer). Samer boede oprindelig i Sápmi (Sameland) der strækker sig over store dele af det nordlige Norge, Sverige, Finland og den russiske Kolahalvø. I dag bor der ca. 80.000 sámi i de fire lande, især i Norge. I den traditionelle samiske kultur var noaidi (shamanen) en central skikkelse som mellemled mellem mennesker og gudeverden og i hans ritualer var den magiske tromme (runebommen) central. Shamanistiske ritualer og samiske folkeeventyr har også inspireret moderne ST. Det samme har joiken (af juoikat ‘synge’), samernes ældgamle, unikke og improviserede form for sang uden akkompagnement, der gengiver følelser og stemninger med eller uden ord. Fra 1970'erne er den også blevet brugt i teater og moderne koncertformer både som kunstnerisk udtryksform og for at styrke samisk identitet generelt. I 1960'erne spillede en række sámi amatørteater i Sverige. 1971 blev den første professionelle teatergruppe, Dálvadis, dannet i Jokkmokk og flyttede senere til Karesuando ved den nordlige finsk-svenske grænse. De arbejdede med moderne kropsteater kombineret med joik, musik og bearbejdning af samiske ritualer og myter. Dálveniehku (Vinterdrømme) 1982 af Harriet Nordlund og Maj Doris Rimpi er nok teatrets mest berømte forestilling på linje med Cuovga Ciehka (8 minutter fra solen) 1987 af Åsa Simma. Teatret blev opløst i 1993 pga. manglende offentlig støtte. Dálvadis blev efterfulgt af Sámi Teáhter i Kiruna 2001, der startede med fortælleteatret Sámi Stuibmedahki (Rebel i Sameland) af Ingegerd Monthan om sorg over samisk undertrykkelse. 2004 satte de bl.a. Shakespeares Macbeth op udendørs i forkortet form i Ice Globe Theatre i Jukkasjärvi, hvor også Beaivváš’ version af Shakespeares Hamlet blev spillet året før. Beaivváš Sámi Teáhter (Beaivváš ‘den lille dag’, ‘den lille sol’) begyndte som fri gruppe i Kautokeino i Norge 1981 som en direkte følge af samernes protest mod kraftværksudbygningen i Alta. De debuterede med rockjoikoperaen Min Duoddarat (Vore vidder) af Ailo Gaup i 1981. 1995 blev Beaivváš samisk nationalteater, og spiller både nyskreven, samisk dramatik fx ungdomsforestillingen Eatni vaibmu varda (En mors hjerte bløder) 2000 af Nils Utsi om de første samepolitiske bevægelser og Internatet 2003 af Magne Ove Varsi og Harriet Nordlund om nutiden og den samiske arv, og kendte klassikere som Brechts Det gode menneske fra Sezuan 1991, en ny samisk version af Goethes Faust og tre monologer af Dario Fo og Franca Rame med titlen Nissonolmmoš (En kvinde), alle 2004. I 1992 gæstespillede de på Dramaten med den japanske Narukámi bearbejdet af Elle Márja Vars. I Kautokeino ligger også Gallanuoraid Teahter, der startede i 1999. De spiller både på samisk og norsk og i 2003 har de startet en 3-årig samisk teaterskole for børn og unge. 1987 startede Åarjelhsaemien Teatere (Sydsamisk Teater, ÅST) i Mo i Rana i Norge. ÅST benytter sydsamiske spillere fra både Norge og Sverige, hvor de også turnerer for at synliggøre og udvikle den samiske kultur. ÅST har bl.a. opført danseforestillingen Gieleh 1998 af Ada Einmo Jürgensen og multimediaforestillingen Jielie (Eksistens) 2001 af Ada Einmo Jürgensen og Erik Smith-Meyer. I Finland har amatørteatret Rávgoš markeret sig stærkt med deres samiske folkekomedier i 1990'erne. En af de centrale, samiske kunstnere er teater- og filminstruktør, joiker og performer Åsa Simma. Hun er bl.a. uddannet på Tukak Teatret 1982-86, var leder af Dálvadis 1986-90 og fra 2001 leder af Sámi Teáhter. 2000 modtog hun Håbets Pris. 2004 har Sveriges Radio udsendt hendes radiospil En viddernas vita natt om at skulle føle sig hjemme i både en traditionel og en senmoderne virkelighed.

Bibliografi: Nygaard J ‘Beivvás Sámi Teahter ved et veiskille – nok engang?’ i Spillerom 2/1997; Jahkediedáhus/Årsmelding 2002 & 2003 Beaivváš Sámi Teáhter.

Eksterne links:

www.beaivvas.no

www.samiteahter.org

www.sydsamiskteater.com