metateater

Metateater, begreb formuleret af Lionel Abel, der beskriver, hvorledes drama udstiller det teatralske i livet ved at nedbryde teatrets konventionelle illusion. Grebet kan være at bruge teatret-i-teatret, som fx Luigi Pirandellos episke drama Seks personer søger en forfatter 1921, hvor en gruppe karakterer invaderer et teater under prøverne på et andet Pirandello-skuespil i deres søgen efter en forfatter, der kan afslutte deres historie. Dramatikeren skaber flere fiktionslag, hvorved dramaet opererer med flere ‘virkeligheder’ og fremstår som antiteater. Dramaet sætter fokus på sin egen eksistens ved at pointere, at skuespillerne er skuespillere og at der er publikum i salen, og fremstår som en kommentar til, at virkeligheden er ligeså absurd som fremstillet på teatret. Shakespeares Stormen 1611, Calderóns Livet er en drøm 1629, Jean Genets Stuepigerne 1947, Becketts Glade Dage 1961 er eksempler på M, ligesom Meta Theater Moosach i München fra 1979, der i kontakt med Jerzy Grotowski og østasiatiske teatre arbejdede med en teaterform, hvor dets forskellige elementer smeltede sammen og reduceredes til deres grundsubstanser. Meta Theater har turnéret bredt i ind- og udland, og således aktualiseret begrebet.

Bibliografi: Abel, L Metatheatre: A New View of Dramatic Form 1963.