Lecture-performance, en blandingsform af forelæsning og performance. L anvendes både om en forestilling, der har som mål at formidle noget med forelæsningsformen som inspiration, og om en forelæsning, der anvender teatrale virkemidler, sådan at den kan se ud som en forestilling. Et eksempel på det første var Nils Ufers Mens vi venter på retfærdigheden om Tamilsagen, spillet af Peter Larsen CaféTeatret 1992.