Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lærestykker

Oprindelig forfatter EEC

Lærestykke. Holland House opførte på Det Kongelige Teater 1999 Brechts lærestykke Die sieben Todsünden til Kurt Weills musik, instrueret af Jacob Schokking. F.v.: Bengt-Ola Morgny, John Laursen, Sten Byriel og Kjeld Christoffersen.

Lærestykke. Holland House opførte på Det Kongelige Teater 1999 Brechts lærestykke Die sieben Todsünden til Kurt Weills musik, instrueret af Jacob Schokking. F.v.: Bengt-Ola Morgny, John Laursen, Sten Byriel og Kjeld Christoffersen.

lærestykker, pædagogiske oplæg, skrevet af Brecht 1928-34 som syv L, der sigter på at fungere ved at blive spillet og diskuteret af deltagerne selv. Stykkerne er således tænkt som en ‘stor pædagogik’ og i en sammenhæng, hvor der ikke findes adskillelse mellem publikum og skuespillere og mellem handling og tænkning. De bringer problemer som forholdet mellem eneren og folket, klassebevidsthed og historiens modsætninger til diskussion. De syv L har måske ikke den store værdi i dag, men dét princip at de ansatte selv er medvirkende til at fremstille deres sceniske historie, anvendes i dag også uden for en socialistisk optik som led i udviklingen af, fx, et medarbejdersammenhold.

De syv L er Der Lindberghflug/Ozeanflug 1929 (Flyveturen over Oceanet Holland House på Det Kongelige Teater 1999), Die Massnahme 1930 (Forholdsreglen), Der Jasager, der Neinsager 1930 (Ja-sigeren og nej-sigeren), Das Badener Lehrstück vom Einverständnis 1929 (Lærestykket fra Baden), Die Ausnahme und die Regel 1930 (Undtagelsen og reglen), Die Mutter 1932 (Moderen) og Die Horater und die Kuratier 1958, skrevet 1934 (Horatierne og Kuriatierne).

Bibliografi: Bille, S Brechts lærestykker. Teater for fremtiden 1981.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Exe Christoffersen: lærestykker i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429039