kirkespil

Kirkespil, liturgiske eller ikke-liturgiske spil eller dramaer om kirkelige emner, der opføres i en kirke med eller uden direkte relation til gudstjenesten. K tog oprindelig udgangspunkt i nogle af den katolske gudstjenestes symbolske, hellige handlinger (lat. ministerium sacrum). Herfra stammer nationalsprogenes ofte misforståede begreb ‘mysteriespil’, der altså ikke henviser til ‘mysterier’, men til hellige handlinger.

I løbet af middelalderen, formentlig fra det 10. årh., opstod der i det sydlige Europa enkle, dialogiske sange på latin (troper) ud fra især påskens og julens tekster, og herfra udvikledes efterhånden længere serier af bibelske episoder og handlingsforløb, hvor det højtidelige og alvorsfulde også blandedes med muntre, dagligdags situationer. De fleste i menigheden var analfabeter og forstod ikke latin, så spillene fungerede lige som kirkernes kalkmalerier og mosaikker som en ‘fattigmands bibel’ (lat. Biblia Pauperum).

Med tiden opstod der en vekselvirkning mellem kirkens latin og folkesproget i stadig flere lande. Efterhånden som scenerierne fra midten af det 12. årh. voksede – i dannelsens og underholdningens navn – blev der brug for flere medvirkende end de gejstlige og messedrengene, og spillet, der tillige ofte havde fået en del verdslig komik, blev derfor flyttet uden for selve kirken, og flere steder blev ansvaret for spillene overtaget af særlige kirkespilselskaber.

Der vides ikke meget om opførelsespraksis i middelalderens Danmark, men Nordens største K blev opført her i begyndelsen af 1500-tallet: helgenspilletLudus de Sancto Kanuto Duce om hertug Knud Lavard, der blev dræbt i Haraldsted Skov 1131 og skrinlagt som helgen i Ringsted kirke 1170. Efter Reformationen 1536 fortsatte bibeldramaet især med gammeltestamentlige skikkelser som Samson, Salomon og Susanna i de humanistiske skoledramaer. Især i tysktalende lande overlevede passionsspillet flere steder langt op i 1700-tallet og enkelte helt til i dag, som fx Oberammergau. Det kendteste, moderne K er T.S. Eliots Murder in the Cathedral om mordet på Thomas af Beckett i Canterbury Cathedral 1170, skrevet 1935 til opførelse i Canterbury og siden spillet både i kirker og på teatre mange steder. Der har været og er i nutidens Danmark en række Ks initiativer fx Sønderjysk Forsøgsscenes Kirkespilsgruppe 1963-2003, Holte Kirkespilsgruppe siden 1968, Ebbe Kløvedal Reich og Ejvind Larsens Til kamp mod dødbideriet 1973 om Grundtvig og livet i 1970'ernes begyndelse, Helligkors Kirkens påskedebatspil og Gilgamesh i 1980'erne på Nørrebro i Kbh., komiske Knirkerevyer om folkekirken på Danske Kirkedage fra 1992, Kirkespilforeningen Åben Himmels debatspil, Ann Sofie Oxenvads Legenden om de tre ringe i Mårslet ved Århus 2002 om kristendom, jødedom og islam og multimedie rock-gudstjenester for og med unge i Brorsons Kirke i Kbh. 2004. Sten Kaalø og Svend Aage Madsen har også skrevet K. K har mange udtryk i dag, herunder hører også bibliodramaet, hvor deltagerne bruger egne livserfaringer til at tolke og levendegøre bibeltekster.

Bibliografi: Aldebert, H Spielend Gott kennenlernen 2001; Blauenfeldt, H Om kirkespil – en grundbog 1977; Friedrich, M A Liturgische Körper. Der Beitrag von Schauspieltheorien und -techniken für die Pastoralästhetik 2001; Sletsjøe, L Tre middelalderspil 1961 & Franske profane middelalderspil 1964; Aabenhus, A Sønderjysk Forsøgsscenes Kirkespilsgruppe 1963-2003 2003.