Kappe- og kårdekomedie, sp. comedías de capa y espada, intrigestykker fra den spanske guldalder, 1500-1600-tallet, som ud over tre akter bestod af loa, prolog og entreméses (eller sainete), mellemspil som blev opført mellem akterne. Omdrejningspunktet var kappe- og kårdeklædte adelsmænd, som kæmpede for kærlighed og æresbegreber som fx Tirso de Molinas El Burlador de Sevilla y Convidado de Piedra ca. 1624 (Forføreren fra Sevilla og Stengæsten) – forlægget for Molières Don Juan 1665 og Mozarts opera Don Giovanni 1787.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.