Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kappe- og kårdekomedie

Oprindelig forfatter ASca

kappe- og kårdekomedie, sp. comedías de capa y espada, intrigestykker fra den spanske guldalder, 1500-1600-tallet, som ud over tre akter bestod af loa, prolog og entreméses (eller sainete), mellemspil som blev opført mellem akterne. Omdrejningspunktet var kappe- og kårdeklædte adelsmænd, som kæmpede for kærlighed og æresbegreber som fx Tirso de Molinas El Burlador de Sevilla y Convidado de Piedra ca. 1624 (Forføreren fra Sevilla og Stengæsten) – forlægget for Molières Don Juan 1665 og Mozarts opera Don Giovanni 1787.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Alette Scavenius: kappe- og kårdekomedie i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 10. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428677