Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kammerspil

Oprindelig forfatter BJ

kammerspil, betegnelse for skuespil beregnet på en mindre scene. K havde som form været dyrket i 1800-tallets sidste årtier af såvel Strindberg som Arthur Schnitzler og Frank Wedekind mfl., men betegnelsen K blev indført af Strindberg for de fire skuespil, Oväder, Brända tomten, Spöksonaten og Pelikanen, han 1907 skrev til sit nye Intima Teatern i Stockholm. Strindberg forklarede i sit Memorandum till medlemmarna af Intima Teatern 1908 formen som ‘kammermusikkens idé overført til dramaet’, men genrenavnet var også inspireret af navnet på studioscenen Kammerspiele, som Max Reinhardt 1906 åbnede i forbindelse med Deutsches Theater i Berlin. Genrebetegnelsen anvendes stadig, også om forestillinger på større scener, fx Ulla Ryums Den bedrøvede bugtaler DRradio 1971, Staffan Holms Indialand Østre Gasværk Teater 1988 og Ole Bornedals trilogi Mænd uden noget 2003, Blodet 2004 og Himlen 2004 alle Aveny Teatret.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birthe Johansen: kammerspil i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 15. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428670