Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kabaret

Oprindelig forfatter EHvi

kabaret, en genre, der opstod i 1880'ernes Paris, hvor Chat Noir og Le Mirliton blev førende blandt de første K. De udsprang af et behov blandt en ny generation af kunstnere, forfattere og optrædende for at afprøve deres idéer, samtidig med at de med humor og satire langede ud efter de herskende kunstneriske udtryk, som de fandt håbløst utidssvarende. På skift blev der præsenteret underholdende og samfundskritiske sange, reciteret digte og spillet musik fra de små interimistiske scener. Denne afslappede og uhøjtidelige måde at afvikle afvekslende underholdning på blev udbredt i Europa i begyndelsen af 1900-tallet. Rent praktisk var formen meget enkel for den, der lagde lokaler til. En forhøjning i den ene ende af lokalet og lidt ekstra lys på de optrædende var nok, og havde man de rette kunstnere, kunne det mærkes på omsætningen ved bordene. For de unge kunstnere var det til gengæld et godt udstillingsvindue i forventning om at blive opdaget. Ved løbende at forholde sig til både den kunstneriske og den politiske udvikling stillede en række K sig i opposition til den herskende klasse og lagde op til debat. Som platform for politiske synspunkter fik genren voksende betydning især efter 1. Verdenskrig, hvor kunstnere som Kurt Tucholsky, Erich Kästner og Brecht med deres pacifistiske og venstreorienterede budskaber tog til genmæle mod den fremstormende nazisme i Weimarrepublikkens Tyskland. Efter magtovertagelsen i 1933 svarede nazisterne igen ved helt at forbyde disse K. I Kbh. blev de førende K i årene under og efter 1. Verdenskrig først Edderkoppen i Frederiksberggade fra 1914 og derefter Bonbonnieren 1921-26 på Rådhuspladsen, hvor Storm P optrådte. Han havde forsøgt sig som skuespiller ved forskellige af hovedstadens scener, men fandt i Ks intime form den ramme, inden for hvilken han bedst kunne udfolde sig. Dels leverede han hurtigtegninger og fremsagde nogle af sine egne komisk groteske monologer, dels optrådte han sammen med Christian Arhoff som næsten stum partner, hvoraf navnet ‘Storm og Stille’ opstod. Under 2. Verdenskrig blev Lulu Zieglers K på Kongens Nytorv i Kbh. 1940-43 en del af den kunstneriske modstandskamp. Det var bl.a. her, at Helge Kjærulff-Schmidt tilforladeligt fremførte H.C. Andersens lille fortælling De små grønne, så ingen var i tvivl om, hvad han lagde i historien. Ziegler tegnede i en årrække det hjemlige K-billede sekunderet af Manja Mourier med Den lille Cabaret 1947-51 og 1955-56, hvor bl.a. Tony Rodian var en populær kunstner. 1960-69 havde Simon Rosenbaum musiCabaret i Ny Rosenborg i Kbh., hvor han gav en række unge talenter chancen. Også en række restaurationer fra Gedser til Skagen har med mellemrum lagt lokaler til skiftende K-hold, når idé og virketrang hos et hold spillere trængte sig på. Igennem 30 år har Skagen Fiskerestaurant med Mads-Peter Neumann som kunstnerisk leder været en af genrens mest trofaste bastioner, men også Aarhus Teater har igennem en række sæsoner haft en, gerne litterær, K på repertoiret. I 1970'erne og 1980'erne var der ikke megen interesse for K-formen, men med Café Liva fra midt-1980'erne fik Kbh. atter en fast K-scene.

Bibliografi: Appignanesi, L The cabaret 2004; Hvidt, E Revy – til tiden 2003; Jelavich, P Berlin cabaret 1993; Politikens Revyhistorie 1981; Segel, H Turn-of-the-century cabaret: Paris, Barcelona, Berlin, Munich, Vienna, Cracow, Moscow, St. Petersburg, Zürich 1987.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Hvidt: kabaret i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 25. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428664