Impromptu, fr. ‘på rede hånd’, ‘improviseret’, af lat. promptus ‘rede’, oprindelig betegnelse for romantisk karakterstykke for klaver, der fremstår improviseret, men hvor komponisten kun har ringe frihed mht. musikkens form. Bedst kendt er Frédéric Chopins, Robert Schumanns og Franz Schuberts I.
I teatret betegner I en form for tilsyneladende improviseret teater. Et af de første eksempler er Molières l’Impromptu de Versailles 1663 skrevet som modsvar til kritikerne af hans Fruentimmerskolen. Genren fik en lille renæssance i det 20. årh. med Pirandellos Questa sera si recita a soggetto 1930, Jean Giradouxs Impromptus de Paris 1937, Ionescos Impromptus de l’Alma 1956 og Jean Cocteaus Impromptus du Palais-Royal 1962.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.