Hjemstavnsspil, dilettantkomedier eller amatørteater, oftest i form af friluftsspil om hjemegnens fortræffeligheder, generelle og ofte idylliserede skildringer af landliv i gamle dage med indslag af lokalhistorisk art og spillet på dialekt på egnen eller i en hjemstavnsforening fjernt fra hjemmet.

I 1909 opførte Bornholmernes Forening i Kbh. I Piblamarken (På frierfødder) af Laurits Wessel, inden det blev opført i Rønne 1910. Til de berømte folkefester på Møllebanken i Nr. Vedby på Nordfalster skrev og instruerede Helene Strange, der er kendt for romanserien om Sværke-slægten, en række H eller folkelivsbilleder i 1920'erne og 1930'erne, bl.a. Dæmningsfesten 1925 og Husmandens Kampe 1933. Også Karen Helene Hansen i Vindbyholt på Sydsjælland skrev flere H, bl.a. Fru Merthe til Lindersvold, der blev udgivet så sent som i 1987. I 1936 skrev provst N J Rald Himmerlandsspillet til Landsforeningen for Hjemstavnskulturs stævne i Års. Og i 1942 opførtes Nogle Glimt af Mønske Skikke fra svundne Tider af Laurits Larsen på volden i Stege med Sam Besekow som instruktør. Den mest spillede forfatter af H er dog nok Hans Bakgaard fra Ydby i Sydthy. Han skrev og udgav bl.a. Jul paa Egegaard 1942, Sognekongens Overmand 1943 og Dianas magt 1948. Med inspiration fra Steen Steensen Blichers Himmelbjergsfester 1839-45 og Jeppe Aakjærs Jenle-fester 1910-30 afholdt Bakgaard hjemstavnskoncerter på skråningerne i Ydby Plantage ved Hurup fra 1933 til 1971, hvor hans skuespil blev opført og kunne samle op mod 4000 tilskuere. I 1988 opførte Fyrspillene Niels Stokholms Ånd og gevær, hvor Bakgaards liv og digtning blev flettet sammen på dét sted i Ydby Plantage, hvor folkefesterne havde fundet sted i sin tid. Med nazisternes erobring af begrebet hjemstavn (Heimat) i 1930'erne og 1940'erne fik ordet en kedelig klang i Danmark af noget reaktionært, autoritært og voldeligt, som det ikke havde haft før, og ikke mindst af denne årsag sivede ordet ud af dagligsproget i løbet af 1950'erne og 1960'erne. Til forskel fra egnsspil er H dog med få undtagelser generelle fiktioner om det idylliske liv på landet i gamle dage.

Bibliografi: Graugaard, E ‘Jul på Egegaard. Hjemstavnsskuespil som bondekultur i 1930’ernes og 40’ernes Danmark’ i Folk og Kultur 1981; Hansen, K H Hjemstavnsspil 1987; Hjordt-Vetlesen, I-L Helene Strange – en skrivende bondepige 1988.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig