Flash mobs, fænomen spredt ud fra amerikanske storbyer som Los Angeles og New York til andre lande siden 2003. Via hjemmesider, e-mails og sms-beskeder inviteres folk til at deltage spontant i en aktionsteaterlignende Flash mobs, der samles et bestemt sted, instrueres kort og udfører en enkel handling i løbet af få sekunder eller minutter, opløses og spredes igen, fx tilbedelse af en mekanisk dinosaurus i en legetøjsbutik eller udførelse af fuglebevægelser i en park; et legende, ‘meningsløst’, happeninglignende element i en stresset, struktureret og fornuftstyret hverdag. Ordet flash mobs betyder direkte oversat ‘lynskare'.