enakter

Enakter, et skuespil der kun rummer én akt. Det drejer sig dermed om en scenisk kortform. Enaktsformen kendes i bl.a. græske dionysier, middelalderlige mysterier (mysteriespil) og farcer. Den er fortsat i folkelige traditioner og dukker op i den klassiske tradition hos Molière, Marivaux, Alfred de Musset m.fl. Uden for Europa kendes E fx fra japanske nō-spil. I europæisk teater i midten af 1800-tallet var E ofte en lille farceagtig sag, der blev spillet før den egentlige og seriøse 5-akter. E vitaliseredes i 1880'erne af bl.a. Strindberg og blev en koncentreret teaterform, der satsede på én konflikt med få personer – hvorved publikum kan fængsles og fastholdes uden mulighed for pausens eftertanke. E blev også meget anvendt af absurdisterne efter 2. Verdenskrig. Se også Loa; Paso; Proverbe.

Bibliografi: Holm, I I en akt 1966; Szondi, P Theorie des modernen Dramas 1964.