amatørteater

Amatørteater, lat. amator ‘elsker’, teater, hvor de medvirkende ikke er professionelt uddannet og ikke lever af at spille teater, men hvor de med udgangspunkt i det kunstneriske arbejde optræder for fornøjelsens skyld, for personlig anerkendelse, socialt samvær eller som led i et pædagogisk, politisk eller religiøst arbejde.

Amatører har fornyet teatret flere gange i historiens løb og dermed også udviklet de professionelle scener. Fx middelalderens kirkespil, renæssanceoperaen, de naturalistiske og realistiske eksperimenter på Théâtre Libre i Paris (1887), Freie Bühne i Berlin (1889), Independent Theatre i London (1891) og Moskva Kunstnerteater MXAT (1898), de politiske agitpropgrupper i mellemkrigstiden og meget af det gruppe- og børneteater, der voksede frem i den vestlige verden i 1960'erne og 1970'erne.

Nutidens danske A har sine umiddelbare rødder i oplysningstidens dramatiske selskaber mellem 1772 og 1830, hvor amatører og professionelle til tider optrådte sammen. Betegnelsen A er dog først for alvor blevet brugt i Danmark fra 1920'erne som et forsøg på at distancere sig fra samtidens dilettantforestillinger på landet, der blev anset for umådelig dårligt teater af amatører i byen og af professionelle. Lovgivningen har flere gange i tidens løb forsøgt at beskytte det professionelle teatererhverv mod konkurrence fra A. Først med § 26 i teaterloven 1970 blev A en del af det samlede, officielle teaterbillede herhjemme med mulighed for ‘støtte til kunstnerisk arbejdende amatørsceners virksomhed og til amatørscenernes centrale organisationer’ (fx DATS).

Der opføres flere tusinde A-forestillinger i Danmark om året. Og især siden slutningen af 1980'erne har amatører og professionelle arbejdet sammen om store projekter, events, egnsspil og friluftsspil. Gennem 1990'erne har mange amatører udviklet sig ved at gå på bedre teaterkurser og spille mere professionel dramatik, der i nogle tilfælde instrueres af professionelle og ofte på bedre udstyrede spillepladser end tidligere. I 2004 er audition også almindelig for mange amatører, og nogle har deres kunstneriske cv i amatørernes skuespillerhåndbog, DASK, bl.a. for at få roller i professionelle produktioner. Blandt initiativrige amatørscener og -grupper kan nævnes børne- og ungdomsgrupperne Drakomir (Ribe), Opgang 2 (Århus), Rabarberrødderne (Kbh.) og veteranerne Syvkanten (Janderup) og Midtfyns Amatør-Scene (Ryslinge).

Bibliografi: Biering, K Bidrag til belysning af amatørteaterforhold i Danmark – En traditions- og organisationshistorisk redegørelse 1970 & Amatørteater – Folkekultur. Festskrift til Arne Aabenhus 10.10.1983 1983 & Amatørteater – borgerlig underholdning eller folkeligt kulturudtryk? 1984; Jacobsen, B Grib teatret DATS, 2002.

Se evt. Skuespillerhåndbog for amatører og Organisations DATS' hjemmeside