agitprop

Agitprop, sammensat af begyndelsen af ordene agitation og propaganda. I Sovjetunionen opstod i 1920'erne en række omrejsende trupper, der med partiets støtte brugte teatermediet til at agitere for den kommunistiske sag over for de store analfabetiske befolkningsgrupper. I 1923 dannedes ved det statslige institut for journalistik i Moskva en trup, der kaldte sig Blåbluserne, fordi de optrådte i blå arbejdsdragter. Blåbluserne, der snart fik forgreninger over hele landet, så det som deres opgave at informere masserne om dagsaktuelle spørgsmål og fungere som ‘levende aviser’. For at opnå kontakt tog de alle midler i brug: akrobatik, musik, dans, sketch, talekor, karikatur, satire og ønskede at virke som ‘kollektive hypnotisører’.

A-bevægelsen bredte sig til det kapitalistiske Europa og blev et vigtigt led i den kommunistiske agitation. En dansk aflægger var gruppen RT – Revolutionært Teater. Særlig kraftfuld blev bevægelsen i Tyskland, hvor den ofte allierede sig med venstreintellektuelle forfattere, komponister og teaterfolk. Den forenklede plakatagtige form gjorde det dog let for politiske modstandere at overtage den, og A blev også i et vist omfang benyttet i den nazistiske propaganda. Se også Arbejderteater; Allegori; Rusland.

Bibliografi: Hoffmann, L & Hoffmann-Ostwald, D Deutsches Arbeitertheater 1918-1933 1-2, 1972; Kleberg, L Teatern som handling 1977; Kvam, K ‘Tysk arbejderteater’ i Dramaturgi 3 1974.