Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vandrespil

Oprindelig forfatter JoAnd

Vandrespil, religiøse simultanspil kendt fra middelalderen, hvor publikum kunne gå rundt og se på de forskellige situationer på byens torv og fra (egns)spil i slutningen af det 20. årh., hvor publikum går rundt mellem spillesteder i en bygning eller guides gående, kørende eller sejlende mellem spillesteder i en by eller et landskab. Fx Teater 9s Ett drömspel i en fleretagers bygning i Stockholm 1980, karavanen Saltets vej fra Viborg over Nibe til Læsø 1997 eller jesus_c_odd_size Hotel Pro Forma på Malmö Högskola 2000 og Signa Sørensens Seven Tales of Misery Plex 2006. I England er en del community plays skrevet i ‘promenade style’, hvor tilskuerne flyttes mellem flere spillepladser i et stort lokale eller må træde til side, så situationer kan udspille sig midt imellem dem og for en stund gøre publikum til ‘medvirkende’. Ann Jellicoe benyttede promenade style, da hun iscenesatte sit stavnsbåndsspil, Mark og Mønt i Holbæk 1988.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Andreasen: Vandrespil i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 25. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430512