Stegreiftheater

Stegreiftheater, eller Stehgreiftheater (af ty. stegreif ‘på stående fod, improvisation’), forskellige former for improviseret teater, der menes at gå tilbage til gøglerspil i middelalderen og senere i commedia dell’arte. Denne folkelige form var populær i Wien indtil 1760'erne, hvorefter den langsomt blev udkonkurreret af andre teaterformer. Fra 1921 fik S en renæssance, da teatermanden og den senere psykodramatiker Jakob Levy Moreno grundlagde sit Stegreiftheater i Wien på baggrund af samspil med børn og med flygtninge. Disse spil uden egentlig forberedelse forargede samtidens borgerlige publikum pga. deres realisme og indblik i sociale forhold, og formen gled igen i baggrunden. Men med improvisationsteatrets internationale boom i 1980'erne og 1990'erne blev den komiske form for S igen populær og herefter opstod en lang række S-teatre, -grupper og -solister i Schweiz, Tyskland og Østrig, hvor S også bruges som et andet ord for teatersport.

Bibliografi: Bauer R & Wertheimer J Das Ende des Stegreifspiels – die Geburt des Nationaltheaters 1983; Marschall B ‘Ich bin der Mythe’. Von der Stegreifbühne zum Psychodrama J L Morenos 1988; Moreno J L Das Stegreiftheater 1923.