Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Salle du Petit-Bourbon

Oprindelig forfatter JWii

Salle du Petit-Bourbon, det første hofteater i Frankrig, beliggende i hertugen af Bourbons palæ. Det blev hovedsageligt anvendt til baller og balletter, men i 1577 blev det for første gang benyttet af den italienske teatertrup I Gelosi. I 1645 blev det udstyret med bevægelige kulisser, flyvemaskiner og perspektiv af Giacomo Torelli til brug for opera, men også til Corneilles tragedier. Fra 1658 blev teatret skiftevis anvendt af Comédie Italienne og Molière, men allerede i 1660 blev det besluttet at rive det ned for at give plads for Louvres kolonnade, hvorefter Molière af kongen fik overdraget Théâtre du Palais-Royal.

Bibliografi: Bjurström, P Giacomo Torelli and Baroque stage design 1961.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jytte Wiingaard: Salle du Petit-Bourbon i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429601