Pierre Carlet de Chamblain de Marivaux

Pierre Carlet de Chamblain de Marivaux, 1688-1763, fransk forfatter og dramatiker, skønånd og eksponent for den nye elegante Pariserkultur. M var som Voltaire og Denis Diderot en følsom humanist – barn af oplysningstiden – og kritiserede sin samtid, mens han gav anvisninger for fremskridtet, bl.a. i romanerne Vie de Marianne 1731-41 og Le Paysan parvenu 1735-36. Hans to første komedier, L’Amour et la Vérité og Arlequin poli par l’amour, begge 1720, opførtes på La Comédie-Italienne, mens La Comédie Française s.å. spillede tragedienLa Mort d’Annibal, og siden delte han sine ca. 30 skuespil mellem disse to scener.

Det er de yndefulde og forfinede samtidskomedier, der har opnået størst succes; samtiden kaldte hans stil ‘Marivaudage’, dvs. en graciøs og skælmsk, men også affekteret udtryksform. De handler alle om kærlighedens metafysik, det psykologiske spil omkring kærlighedens veje og vildveje og ofte med Harlekin blandt de rollehavende. M skrev en del hovedroller til det italienske teaters primadonna, Silvia Benozzi, bl.a. i La double Inconstance 1723 (Den dobbelte troløshed Det Kongelige Teater 1983), La seconde Surprise de l’Amour 1727 og Le Jeu de l’Amour et du Hasard 1730 (Lige for lige Det Kongelige Teater 1806, fra 1878 Kærlighed og lykketræf). M er tidens fornemste repræsentant for rokokoen på linje med maleren Antoine Watteau og bliver fortsat opført i både Frankrig og udlandet, senest i Danmark med La Dispute 1744 på Husets Teater 1999 og Kærlighedens triumf Grønnegårds Teatret 1999 (La triomphe de l’amour 1722).

Bibliografi: Mc Kee, K N The Theatre of Marivaux 1959; Meyer, A Le spectacle du secret: Marivaux, Gautier, Barbey d’Aurevilly, Stendhal et Zola 2003.