Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Madeleine Renaud

Oprindelig forfatter JWii

Madeleine Renaud, 1900-94, fransk skuespiller. Madeleine Renaud blev ansat ved La Comédie-Française i 1921, hvor hun fortrinsvis spillede de unge piger i Molières og Marivaux’ skuespil. Hun forlod teatret i 1946 og grundlagde s.m. sin mand Jean-Louis Barrault Compagnie Renaud-Barrault. Her optrådte hun i et afvekslende repertoire, bl.a. i Tjekhovs La Cerisaie 1954, Becketts Oh les beaux jours 1963, Marguerite Duras’ Des Journées entières dans les arbres 1965 og i Jean Genets Les Paravents 1966. Hun havde også stor succes som filmskuespiller.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jytte Wiingaard: Madeleine Renaud i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 24. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429794