La Comédie-Française, Frankrigs første nationalteater, grundlagt 1680. Efter Molières død 1673 fandt resterne af hans trup sammen med de bedre skuespillere fra Théâtre du Marais og købte s.å. Théâtre de Guénégaud. 1680 overtog kongen teatret, fusionerede truppen med Hôtel de Bourgogne, omdøbte det LCF, åbnede med Racines Phèdre og gav det monopol på Molières, Pierre Corneilles og Racines drama samt udvikling af nye talenter. LCF skulle med sit nationale repertoire af tragedier og komedier være ét af tre teatre i Paris med Comédie-Italienne til italienske komedier og farcer og Académie Royal de Musique til opera. 1689 fik teatret et nyt hus, hvor det blev til 1770. 1782-93 rykkede det ind i et teaterhus på det sted, hvor Théâtre Odéon idag findes, og endelig i 1799 fik de deres blivende sted i Rue de Richelieu. LCF har også gået under navnet ‘Maison de Molière’, da teatret har spillet en vigtig rolle i udbredelsen af hans dramatik. Indtil slutningen af det 20. årh. har hans tekster været opført mere end 32.000 gange, hvorved han er teatrets suverænt mest spillede dramatiker, med Tartuffe i spidsen.

Teatret består i dag af 3 scener: den oprindelige scene, Salle Richelieu med plads til 896 tilskuere og 400 årlige opførelser, Théâtre du Vieux-Colombier i Rue du Vieux-Colombier, som med sine 300 pladser og samtidsrepertoire blev en del af LCF i 1993 samt Studio-Théâtre, som åbnede 1996 på Place de la Pyramide ved Louvre med kun 136 pladser. Her spilles korte forestillinger af en times varighed samt arrangeres oplæsninger og foredrag. Se også Honoré de Balzac.

Bibliografi: Comédie-Française: trois théâtres dans la ville 1997; Fabre, E La Comédie-Française 1942.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig