Jacques Copeau

Jacques Copeau, 1879-1949, fransk skuespiller, instruktør og teaterleder. C var en af teatrets store fornyere med sin kritik af tidens kommercielle og i sceneudtrykket overdådige teater. Over for det opstillede han moralske og æstetiske krav til teatret, ønsket om et filosofisk ræsonnerende repertoire, der lagde vægt på klassikerne, en enkel renhed i opsætningerne, der stod helt i tekstens tjeneste, en disciplineret og kollektiv uddannelse af skuespillere og en bestræbelse på at ændre publikums forhold til teatret. C var kunst-, litteratur- og teaterkritiker ved forskellige tidsskrifter og grundlagde, bl.a. s.m. André Gide 1909 La Nouvelle Revue française, som han redigerede til 1913, hvor han åbnede Théâtre du Vieux-Colombier. Det måtte pga. 1. Verdenskrig lukke 1914. C fik kontakt med Edward Gordon Craig, Adolphe Appia og den schweiziske komponist Émile Jaques-Dalcroze og gendannede sin trup 1917, der spillede to sæsoner i New York. Herefter vendte han tilbage til et genåbnet Vieux-Colombier 1920 med en tilknyttet teaterskole og tidsskriftet Les Cahiers du Vieux-Colombier, der henvendte sig til teatrets publikum. 1924 lukkede C teatret og slog sig med omkring 30 elever ned i Bourgogne for at danne en kombineret skole og laboratorium. Det førte til truppen les Copiaux, der til 1929 arbejdede for et folkeligt teater. C fortsatte som instruktør, bl.a. 1936-39 på Comédie-Française, og var et års tid teatrets chef. Bl.a. Charles Dullin og Louis Jouvet førte hans idéer videre.

Bibliografi: Copeau, J Critiques d’un autre temps 1923 & Souvenir du Vieux-Colombier 1931 & Le Théâtre populaire 1941 & Registres 1 – 6 1974-96; Borgal, C Jacques Copeau 1960; Mignon, P-L Jacques Copeau ou le mythe du Vieux-Colombier 1996.