Georges Pitoëff, 1884-1939, russisk-fransk skuespiller, instruktør og teaterleder, medlem af Cartel des quatre. Før han 1921 slog sig permanent ned i Frankrig, havde P arbejdet hos Meyerhold og ledet egne teatre i St. Petersborg og Genève. Som instruktør stræbte han efter at finde værkernes åndelige essens og arbejdede med enkle stiliserede dekorationer. Han introducerede Tjekhov i Frankrig og den væsentligste del af repertoiret bestod af russiske og udenlandske dramatikere som Lev Tolstoj, Pirandello, G B Shaw og Ibsen. Af nye franske dramatikere interesserede han sig specielt for Jean Anouilh og Henri-René Lenormand.

Bibliografi: Pitoëff, G Notre Théâtre 1949; Jomaron, J Pitoëff, metteur en scène 1979.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig