Georges Feydeau, 1862-1921, fransk dramatiker, med ry for at være den franske farces store fornyer. Han overtog vaudevillegenren og tilpassede den det velhavende borgerskab, hvis ægteskaber og sidespring han gjorde til sit hovedtema. Med sin klare fornemmelse for farcens mekanik og eskalerende tempo styrede han handlingen frem mod det uundgåelige punkt, hvor de forkerte mennesker mødes på det ‘forkerte’ tidspunkt og sted: de tages bogstavelig talt på sengen eller med bukserne nede. Hans mest kendte farcer spilles stadig med jævne mellemrum – også i Danmark.

Dramatiske værker: Tailleur pour dames 1887 (Dameskrædderen Det Kongelige Teater 1994); Monsieur Chasse! 1892 (Herren går på jagt Aarhus Teater 1983); L’Hôtel du libre échange 1894 (Hotel Paradiso Aalborg Teater 1988); Le Dindon 1896 (Fruer på viften Det Kongelige Teater 1986); La Dame de chez Maxim 1899 (Damen fra Natcafeen Odense Teater 1981); La Puce á l’oreille 1907 (Loppen i Øret Odense Teater 1970); Occúpe-toi d’Amélie 1908 (Tag dig lidt af Amélie! Det Kongelige Teater 1966).

Bibliografi: Bentley, E Det levende Drama 1964; Gidel, H La dramaturgie de Georges Feydeau 1978.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig