François-Joseph Talma, 1763-1826, fransk skuespiller med debut på Comédie-Française i Voltaires Mahomet 1787. T var politisk bevidst og blev revolutionens store skuespiller. Da vennen Jacques-Louis David malede antikke helte i toga med nøgne arme og ben overførte T stilen til teaterkostumet. Han fornyede samtidig spillestilen ved at bryde med den tidligere ensformige versfremsigelse og bibringe versene et mere naturligt udtryk. T optrådte også i nogenlunde korrekte kostumer i bearbejdelser af Shakespeares dramaer over antikke temaer.

Bibliografi: Collins, H F Talma: A biography of an actor 1964; Erichsen, S Fra Racine til Talma 1974.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig