Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

François d'Aubignac

Oprindelig forfatter JLang

François d'Aubignac, Abbé François Hédelin d’Aubignac, 1604-76, fransk jurist og præst, der i 1657 udgav La Pratique du théâtre (eng. The Whole Art of The Stage 1684), en praktisk håndbog, skrevet på kardinal Richelieus bestilling, som en blanding af absurd pedanteri og velbegavede dramaturgiske pointer med en moralsk belærende grundtone. A lagde vægt på vraisemblance (sandsynlighed): at skuespillerne skulle fremstille rollerne så man troede på dem. For A var teatret ikke bare et sted, hvor man kom for at lytte, men for at se ting ske. Derfor er det for ham ingen tilfældighed, at skuespillere hedder acteurs (optrædende) og ikke orateurs (talere).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Langsted: François d'Aubignac i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 17. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427866