Eugène Ionesco, 1912-1994, rumænsk-fransk dramatiker. Inspireret af Antonin Artaud, Alfred Jarry, surrealismen, Charles Chaplin og Marx Brothers skrev I som en af de første dramatikere absurde skuespil, der gik imod det naturalistiske, psykologiske teater. Med udgangspunkt i eksistentialismen skabte han et folkeligt gøglerteater, hvor personerne tilsyneladende opfører sig komisk og absurd; I selv hævdede dog, at han ikke tilhørte absurdismen, og at hans stykker er realistiske, fordi de knytter sig til arketyperne i det kollektivt ubevidste. For ham er verden ikke absurd, men snarere ufattelig, idet det absurde først opstår, når man vender sig imod kilderne til vor eksistens. I hans skuespil taler personerne ikke for at udtrykke noget, men for at fremhæve sprogets manglende kommunikationsevne. Til gengæld benyttes sproget til at afspejle menneskets drifter og arketyper. Is teater omhandler således ikke meningsløsheden, men gør optimistisk rede for den nuværende menneskelige eksistens.

Hans første skuespil La Cantatrice Chauve, der havde urpremiere i 1950 på Théâtre des Noctambules (Den skaldede sangerinde Riddersalen 1961), blev ingen succes, men efter Les Chaises 1952 (Stolene Aarhus Teater 1960) er hans tragi-komiske skuespil blevet opført overalt i verden. Det absurde teater kom hurtigt til Danmark, og den traditionsrige danske revystil faldt godt i tråd med Is dramatik: La Leçon 1951 (Enetime Studenterscenen 1957), Amédée ou Comment s’en débarrasser 1954 (Amédée eller Hvordan bliver vi af med det? Folketeatret 1961), Jacques ou la Soumission 1955 (Jacques eller underkastelsen Aarhus Teater 1959), Rhinocéros 1960 (Næsehornet Alléscenen 1961), Le Roi se meurt 1962 (Det Kongelige Teater Kongen skal dø 1964) og Jeux de massacre 1970 (Dødens triumf Aarhus Teater 1975). Flere af Is skuespil er omskrevet til ballet af Flemming Flindt, bl.a. Dødens triumf (Det Kongelige Teater 1972). Medlem af Det Franske Akademi 1970.

Bibliografi: Ionesco, E Notes et contre-notes 1966; Benmussa, S Ionesco 1966; Esslin, M Det absurde teater 1968; Mask, A K Ionesco et son théâtre 1992.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig