Eric-Emmanuel Schmitt, f. 1960, fransk dramatiker, filosof og forfatter. Hans dramatikerdebut La nuit de Valogne, skrevet over Don Juan-myten, blev også hans gennembrud, fulgt af Le Visiteur (Gæsten Teatret ved Sorte Hest 2004), som er spillet i 32 lande. Med Milarepe 1997 om buddhisme indledte han en værkcyklus med fokus på tro fra M. Ibrahim et les fleurs du Coran 1999 om islam til Oscar et la dame rose 2002 om ateisme. Hans mest populære værk, Variations Enigmatiques 1996 (Enigma variationer Teatret ved Sorte Hest 2002) er også hans mest selvbiografiske, centreret om kærlighed og parforhold ligesom Petits crimes cunjugaux 2003 (Små ægteskabelige forbrydelser Teatret ved Sorte Hest 2005) og La Tectonique des sentiments 2005 (Følelsernes Tektonik Team Teatret 2006). S er desuden en berømmet skønlitterær forfatter.

Eksternt link:

www.eric-emmanuel-schmitt.com

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig