Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Charles Dullin

Oprindelig forfatter KeKv

Charles Dullin, 1885-1949, fransk skuespiller, instruktør og teaterleder, medlem af Kartellet (Cartel des quatre). Før han 1922 fik sit eget teater, Théâtre de l’Atelier, havde D arbejdet s.m. Jacques CopeauThéâtre du Vieux-Colombier og delte hans oprør mod det litterære ordteater. I mange af Ds forestillinger indgik musik, dans og mime som vigtige elementer. Som teaterpædagog fik D stor betydning for en yngre generation af teaterfolk som fx Jean-Louis Barrault og Marcel Marceau. I 1940'erne søgte han på Théâtre de la Cité at realisere sine tanker om et folkeligt teater og arbejdede med planer om oprettelse af ‘dramatiske centre’ over hele landet.

Bibliografi: Mignon, P-L Charles Dullin 1990.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kela Kvam: Charles Dullin i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 23. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427846