Armand Gatti, f. 1924, fransk dramatiker og instruktør. Som ung blev G sendt i KZ-lejr, hvilket bl.a. dannede basis for hans dramatik, der udfordrer såvel samfundet som gængse teateropfattelser. G debuterede 1959 i Paris med Le Crapaud-Buffle iscenesat af Jean Vilar. 1962 opførtes hans selvbiografiske hyldest til sin anarkistiske gadefejerfar La Vie imaginaire de l’éboueur Auguste Geai og 1968 blev Vilars version af Gs La Passion du général Franco 1965 forbudt og først opført efter den spanske diktators død i 1975. I løbet af 1980'erne koncentrerede G sit teaterarbejde om subkulturer og lod marginaliserede eksistenser spille rollerne i historiske, musikalske montager, som samtidig er stærke samtidskommentarer, fx Les Combats du jour et de la nuit med fanger i Fleury-Mérogis-fængslet 1989, Le Ciné-cadre de l’esplanade Loreto med arbejdsløse i Marseille 1990 og det sociale integrationsprojekt Ces empereurs aux ombrelles trouée 1991.

Bibliografi: Knowles, D Armand Gatti in the theatre, Wild Duck against the Wind 1989 & ‘Armand Gatti’s Theatre of Social Experiment 1989-1991’ i NTQ 30, 1992.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig