Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ariane Mnouchkine

Oprindelig forfatter JaBr

Ariane Mnouchkine, f. 1939, fransk instruktør, der sammen med studerende fra Sorbonne universitet skabte Théâtre du Soleil (TdS) i 1964 med arbejderkollektivet som forbillede. Ms åndelige fader var Jacques Copeau, hans opgør med institutionsteatret og dets mangel på præcision og engagement. M ville fortsætte den franske folketeaterbevægelse Théâtre National Populaire. Skønt M er det 20. årh.s største kvindelige instruktør, har hun aldrig arbejdet med andre end gruppens egne skuespillere. Fra 1970 fik TdS fast tilholdssted i La Cartoucherie i Paris. Forestillinger som 1789 1970, 1793 1972 og L’age d’or 1975 var kollektive produktioner uden tekstforlæg, skabt på baggrund af lang research og improvisationer over karakterer, samt intensivt arbejde med stemme, krop og bevægelse. Ms dramatisering og iscenesættelse af Klaus Manns roman Mephisto gav hende det store internationale gennembrud i 1979. Ms studier hos teaterpædagogen Jacques Lecoq og udforskning af stramme teaterhistoriske former som commedia dell’arte og asiatisk teater (kabuki og kathakali) førte til nogle af gruppens mest berømte forestillinger i starten af 1980'erne: Shakespeares Richard II 1981, La Nuit des Rois 1982 og Henrik IV 1984.

Sammen med den franske feminist og forfatter Hélène Cixous skabte M to moderne politiske tragedier om Cambodja og Indien, hhv. L’Histoire terrible mais inachevée de Norodom Sihanouk, roi de Cambodge 1985 og L’Indiade ou l’Inde de leurs rêves 1987. I 1990'erne benyttede M sine erfaringer fra arbejdet med japanske teaterformer ved opsætningen af fire klassiske græske tragedier, Euripides’ Iphigénie à Aulis 1990 og af Aischylos’ Agamemnon 1990, Les Choéphores 1991 og Les Euménides 1992. Med sin radikale nyfortolkning af Molières Le Tartuffe 1995 gæstede gruppen Danmark i 1996. Endnu en gang viste M sit politiske engagement ved at placere stykkets handling i en islamisk ramme.

Efter år 2000 er M begyndt at hente inspiration i elektroniske medier, fx Cixous’ Le Dernier Caravansérail 2004 om flygtninge, en 7 timer lang forestilling, hvor skuespillere af forskellig nationalitet taler deres eget sprog, mens oversættelsen projiceres op på scenens bagvæg. Ms revitalisering af teatret gennem udforskning af klassiske teatertraditioner har skabt et unikt europæisk teater, der ved årtusindeskiftet stadig hviler på en kollektiv målsætning. Teatret producerer højst en enkelt ny forestilling om året. 1978 skabte M filmen Molière.

Annonce

Bibliografi: Cixous, H Tambours sur la digue 1999; Innes, C Arianne Mnouchkine and the Théâtre du Soleil 1993.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Janicke Branth: Ariane Mnouchkine i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 23. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429205