Antonin Artaud

Antonin Artaud, 1896-1948, fransk skuespiller, instruktør og forfatter. A startede som skuespiller hos Aurélien Lugné-Poë i 1921, blev året efter ansat hos Charles Dullin på det nyåbnede Théâtre de l’Atelier, men medvirkede samtidig i en række stumfilm, bl.a. i Carl Th. Dreyers Jeanne d’Arc i 1928. S. m. dramatikeren Roger Vitrac startede han i 1927 Théâtre Alfred Jarry hvor især surrealistiske skuespil blev opført.

I 1931 stiftede han bekendtskab med det balinesiske teater, der inspirerede til manifestet Le manifeste du théâtre de la cruauté (grusomhedens teater) 1932. A projicerede sine drømme om teater over på balinesisk teater, som han anså for at have bevaret sansen for en metafysisk ånd gennem dets symbolske kostumer, gestus og mimik. Denne metafysik ønskede han overført på det vestlige teater ved at skabe en ‘sprogets, gestussenes, attitudernes og musikkens metafysik’, der skulle løsrives fra realisme og gængs psykologi. Han ville også ophæve scene-sal-princippet og i stedet skabe kontakt mellem skuespiller og publikum i et fælles rum. Dekoration og ‘mesterværker’ hørte heller ikke til i As teater, der med voldsomme fysiske billeder skulle hypnotisere tilskuerne og udløse chok-effekter ved at bevidstgøre underliggende primitive følelser. Han kaldte det ‘grusomhedens teater’ og forsøgte uden held at omsætte det i praksis med opsætning af den blodige historie Les Cenci i 1935, der bygger på en novelle af Stendhal og et drama af Percy Bysshe Shelley.

Mens alle As praktiske teaterforsøg mislykkedes, kom hans idéer om fornyelse af teatret til at få en enorm betydning efter hans død. Det absurde teaters forfattere blev således inspireret til deres irrationelle teaterform, Peter Brook fik virkeliggjort et ‘grusomhedens teater’ med fleksible teaterrum, hvor lyde, gestus og kropssprog blev ligestillet med dramaets ord. Instruktører i Europa og Amerika har hentet stærke impulser, ligesom performance og happenings er inspireret af A. Hans teaterteorier blev i 1938 samlet i bogen Le théâtre et son double (Det dobbelte teater, oversat 1967 af Klaus Hoffmeyer med efterskrift af Eugenio Barba). Se også Antikkens indflydelse; Asiatisk teaters indflydelse.

Bibliografi: Plunka, G A Antonin Artaud and the modern theater 1994; Scheer, E Antonin Artaud: a critical reader 2004.