Adolphe Lemoine Montigny, ca. 1812-80, fransk skuespiller, instruktør, teaterleder og forfatter. Debut på Comédie-Française 1829 og fra 1838 leder af Théâtre de la Gaîté, hvor han iscenesatte melodramaer. Efter at have overtaget direktørposten på Théâtre du Gymnase 1844-80 blev han imidlertid realismens førende instruktør af bl.a. Alexandre Dumas fils og Emile Augiers borgerlige skuespil. Gennembrudsforestillingen var Honore de BalzacsMercadet 1851, hvor han satte et bord midt på scenen, hvilket forhindrede skuespillerne i at anbringe sig i den traditionelle halvcirkel foran rampen. Hans personinstruktion var berømmet, og vha. mange prøver tvang han skuespillerne til at benytte møblementet og bevæge sig frit i rummet.

Bibliografi: Erichsen, S Realismens gennembrud i parisisk teater i det nittende århundrede 1-3 1972-74.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig