Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Étienne Decroux

Oprindelig forfatter JWii

Étienne Decroux, 1898-1991, fransk mime-pædagog og skuespiller, uddannet hos Jacques Copeau, der 1913 åbnede Théâtre du Vieux-Colombier s.m. Charles Dullin, hvor D mødte Jean-Louis Barrault 1931. Barrault blev stærkt påvirket af Ds idéer om en mime corporel, dvs. skuespillerens beherskelse af kroppens rene udtryksevne og en underordnet interesse for det mimiske udtryk. D åbnede 1941 sin skole for mime, der har haft stor indflydelse på udviklingen af den moderne mime, bl.a. gennem eleven Marcel Marceau. D spillede Deburau père over for Barraults Baptiste i Marcel Carnés film Les Enfants du Paradis (Paradisets Børn) 1945.

Bibliografi: Decroux, E Paroles sur le mime 1963 (Words on mime 1985).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jytte Wiingaard: Étienne Decroux i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 16. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427748